Spildindsamlingen hørte under LAB (Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse)
Genbrug var en nødvendighed under besættelsen, og arbejdsløse kunne blive Spildindsamlingen og tjene en dagsløn.
Spildindsamlingen under LAB – En Nødvendig Ressource under Besættelsen
Under besættelsen af Danmark fra 1940-1945 blev importen af varer og industrimaterialer kraftigt begrænset. Mangel på dagligdags fornødenheder opstod hurtigt. Regeringen indførte derfor rationering af de fleste varer for at sikre en retfærdig fordeling.
For at mindske problemerne blev det afgørende at genbruge så meget som muligt. Dette behov førte til etableringen af Spildindsamlingen, som havde en central rolle i ressourceudnyttelsen.
Spildindsamlingen – En Beskæftigelsesmulighed for Arbejdsløse
Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse (LAB) organiserede Spildindsamlingen. Initiativet skabte arbejde til mange ledige borgere. De, der ikke fandt job i tørvemoser eller brunkulslejer, fik mulighed for at tjene en dagsløn gennem genbrug. Materialer som metal, tekstiler og papir blev indsamlet og genanvendt i industrien.
Spildindsamlernes Vigtige Rolle
Spildsamlerne bidrog markant til genbrugsindsatsen. Deres arbejde sikrede, at værdifulde ressourcer ikke gik til spilde. Sloganet for Spildindsamlingen opsummerede budskabet klart:
“Spild er ikke spild – når Spildindsamlingen får det.”
Dette initiativ var ikke blot nødvendigt under krigen. Det skabte også en forståelse for genbrug, som stadig er relevant i dag. Ved at udnytte ressourcerne bedst muligt kunne Danmark minimere afhængigheden af import og styrke forsyningssikkerheden.
Hvad blev indsamlet, og hvordan blev det genbrugt?
Spildindsamlingen fokuserede på at indsamle alt, der kunne genanvendes. Dette omfattede blandt andet:
- Elpærer: De brugte pærer blev skilt ad, hvor glasset blev omsmeltet til nyt glas, metallet blev genbrugt, og en ny glødetråd blev monteret, så pæren kunne bruges igen.
- Glas: Alt glas blev omsmeltet og enten anvendt til fremstilling af nye glasvarer eller til produktion af glasuld, der sammen med papir blev brugt som isoleringsmateriale.
- Konservesdåser: Dåser fra madvarer fik en ny top og blev genanvendt til opbevaring af produkter som maling, olie, lak og fernis.
- Papir og pap: Aviser, ugeblade og pap blev makuleret og brugt til at fremstille nyt papir, hvilket var afgørende, da papir også var en knap ressource.
- Gummivarer: Brugte dæk, slanger og andet gummi blev forarbejdet og genanvendt til produktion af nye cykeldæk, slanger og andre nødvendige gummiprodukter.
- Organisk affald: Grøntsagsrester og andet organisk affald blev kogt og forarbejdet til dyrefoder, primært til landbrugsdyr, hvilket hjalp med at opretholde husdyrproduktionen i en tid med knappe ressourcer.
Indsamlingsstationer og Offentlig Deltagelse
For at sikre en effektiv genbrug blev der oprettet LAB-indsamlingsstationer i hele landet. Her kunne både spildsamlerne og private borgere aflevere genanvendelige materialer. Det gav alle mulighed for at bidrage til genbrug og samtidig styrke beskæftigelsen.
Betydningen af Spildindsamlingen
Spildindsamlingen var afgørende for Danmarks evne til at håndtere materialemangel under besættelsen. Den reducerede manglen på vigtige ressourcer og skabte job til arbejdsløse. Samtidig var den et tidligt eksempel på organiseret genbrug, der har inspireret senere miljø- og genbrugsinitiativer.
Alt hvad der kunne genanvendes blev indsamlet af Spildindsamlingen, eller man kunne selv indlevere det hos LAB’s indsamlings stationer.
Afslutning
I dag kan vi se tilbage på Spildindsamlingen som en inspirerende fortælling om, hvordan kriser kan fremme kreative løsninger og samfundssind. Det viser også vigtigheden af genbrug og ressourceudnyttelse – noget, der er lige så aktuelt i dag som dengang. LAB’s indsats under krigen understreger, at en koordineret indsats kan gøre en reel forskel i tider med udfordringer.
