Sachsenhausen

Sachsenhausen – Arbeit macht frei

Sachsenhausen blev opført 12. juni 1936 i Oranienburg, 35 km. nord for Berlin. Området, hvorpå lejren var bygget, var på 31 hektar, men blev udvidet efterhånden som det blev nødvendigt. Sachsenhausen var den første lejr, der blev opført, efter at Reichsführer SS Heinrich Himmler var blevet udnævnt til chef for Gestapo i 1936.

Efter krigen overtog Sovjetunionen ledelsen af lejren og brugte den fra 1945 til 1950 som fangelejr for nazistiske krigsforbrydere.

Lejrens historie

Sachsenhausen blev opkaldt efter et kvarter i byen Oranienburg, og fik senere navnet Sachsenhausen-Oranienburg. På portene, der danner indgang til lejren, står sloganet Arbeit macht frei (arbejde gør fri).

I sommeren 1936 blev der i den märkische fyrreskov ved Oranienburg, ca. 35 kilometer nord for Berlin, fældet nogle træer og bygget en beboelsesbarak. I denne barak, som var den første, der blev opført, blev en forkommando på 50 fanger fra koncentrationslejren Esterwegen i Emsmoor indkvarteretden 12.juli.

Lejren blev anlagt i udkanten af Oranienburg, ved vejen fra Oranienburg til Schmachtenhagen og ved vejen fra slusen ved Lehnizsee til Sachsenhausen.

I de følgende seks uger ankom yderligere tre transporter på hver tre hundrede fanger fra Esterwegen. Disse næsten tusinde fanger påbegyndte opbygningen af Sachsenhausen, senere kom der fanger fra koncentrationslejrene Lichtenburg og Sachsenburg og fanger direkte fra Gestapo.

Lejren strakte sig i begyndelsen på et område af 31 hektar, omgivet af pigtrådshegn, i løbet af et års tid nåede lejren op på 126 hektar, dette skete da der blev bygget SS-kasserner, industribygninger og to SS-boligområder. Ved lejrens befrielse i 1945 strakte området sig over 388 hektar.

Lejren blev brugt som model for andre lejre såsom Auschwitz og Buchenwald. Sachsenhausen rummede fra begyndelsen kun Adolf Hitlers politiske modstandere; kommunister, socialdemokrater og andre antinazister, men senere også andre folk, som Hitler så som trusler mod Det Tredje Rige.

Lejren var stedet hvor alle SS’ere blev uddannet til at arbejde i koncentrationslejre.

Fanger

Lejren var beregnet til 12.000 fanger, men på et tidspunkt nåede tallet helt op på 60.000 fanger på en gang. Det var primært politiske fanger der sad i lejren.

Fra 1936 og til Røde Armés befrielse af lejren 27. april 1945 sad omkring 200.000 mennesker i fangenskab i Sachsenhausen. Omkring 100.000 døde af udmattelse, sult, sygdom, tvangsarbejde og mishandling, eller de blev på andre måder ofre for SS-systemets systematiske udryddelse af fanger. Der var omkring 2.000 kvinder i lejren, og de blev bevogtet af kvindelige SS-fangevogtere. For hver 10 mandlige SS-fangevogtere, var der én kvindelig SS’er.

Mange blev henrettet eller døde som følge af organiseret brutale, medicinske eksperimenter, fanger fik overført dødelige sygdomme og blev udsat for sennepsgas.

Lejrens fanger blev lejet ud til at arbejde for de nærliggende gårde.

I 1941 fik lejren sine egne krematorieovne, som blev brugt til at dræbe sovjetiske krigsfanger. Hitler havde beordret at 18.000 krigsfanger skulle henrettes. I januar 1942 blev Station Z oprettet, dette var et henrettelsescenter der skulle tilgjorde mennesker der sad i lejren i industriel tempo. I 1943 fik lejren også sine egne gaskamre. Det vides ikke hvor mange sovjetiske soldater der blev myrdet, da de sovjetiske soldater blev slået ihjel lige når de ankom til lejre og ikke blev registeret inden de døde.

Når fangerne var blevet brændt i krematorieovne blev de lavet om til gødning, som blev solgt billigt til de nærliggende gårde og huse omkring lejren.

I Sachsenhausen fandt det største møntfalskneri, der nogensinde er begået, sted. Fanger blev tvunget til at fremstille falske amerikanske og britiske pengesedler som led i en plan om at underminere USA’s og Storbritanniens økonomi. Operationen blev ledet af den berygtede Reinhard Heydrich. Tyskerne fik sendt falske £5, £10, £20 og £50 sedler til Storbritannien. Bank of England har aldrig fundet disse penge, men de beskrives af samlere som meget værdifulde.

Kendte fanger

Den 15. september 1939 blev det tyske medlem af Jehovas Vidner, August Dickman, henrettet ved skydning foran de andre fanger. SS havde håbet, at dette ville skabe respekt for lejrens regler og myndigheder, men det mislykkedes.

Præsten Martin Niemöller, modstander af nazismen og forfatter til bogen Først kom de… var fange i lejren. Også Herschel Grynszpan, der stod bag mordet på en tysk diplomat i Paris, der førte til Krystalnatten i Tyskland i 1938, sad en kort tid i lejren.

Aksel Larsen, tidligere formand for Danmarks Kommunistiske Parti og stifter af partiet Socialistisk Folkeparti sad i lejren som fange.

Yakov Dzhugashvili, Stalins ældste søn, sad også i lejren. Tyskerne tilbød Stalin at bytte ham for feltmarskal Friedrich Paulus, men dette nægtede Stalin, da han mente det ville være umoralsk at give sin egen søn frihed, når der var tusinde andre russiske forældre hvis børn også sad i fangeskab under nazi-Tyskland. Stalins søn døde under uopklarede omstændigheder den 14. april 1943. Muligvis begik han selvmord ved gå ud i “ingenmandsland” hvor fangvogterne havde ordre til at skyde alle, der stod der.

I alt har ca 200.000 fanger fra 40 forskellige nationer været i lejren. Sidst i 1941 ankom 18.000 russiske krigsfanger, som næsten alle omkom i lejren. Der var også ca. 200 danske og ca. 2.500 norske fanger i lejren. De overførtes til Neuengamme i sidste halvdel af marts 1945.

Tusinder af fanger døde under dødsmarcher, da lejren blev evakueret i slutningen af april 1945. Omkring 33.000 kom med på disse marcher, der blev startet 20.-21.april 1945. De, der faldt om på grund af udmattelse, blev skudt af SS. Omkring 3.000 syge fanger, herunder sygeplejersker og læger, blev befriet af sovjetiske og polske soldater. Ud af de 3.000 befriede var omkring 1.400 kvinder.

Efter krigens afslutning blev lejren brugt af de sovjetiske besættelsestropper som fangelejr fra 1945 til 1950 under betegnelsen “speciallejr”. Det var primært SS-soldater der var dømt ved den sovjetiske militærdomstol for krigsforbrydelser, der sad i lejren.

Ved lejrens lukning i marts 1950 var omkring 12.000 døde af underernæring og sygdom.