Partikelstrålekanon

Siemens‛ Partikelstrålekanon: Nazi-Tysklands Hemmelige Våben

Udviklingen af Partikelstrålekanonen

Det var det tyske elektronikfirma Siemens, der udviklede en avanceret partikelstrålekanon for Luftwaffe. Apparatet blev opfundet af professor Max Steenbeck i 1935, og projektet involverede flere fremtrædende ingeniører, herunder Heinz Schmellenmeier, Richard Gans og Fritz Houtermans.

Hvordan Fungerede Partikelstrålekanonen?

Partikelstrålekanonen fungerede ved at afbryde dynamoerne i motorerne på de allierede bombefly. Dette tvang flyene ned i lavere højder, hvor de blev sårbare over for de tyske flak-batterier. Teknologien var revolutionerende og banede vej for senere udviklinger inden for elektromagnetiske våben.

Norskfødte Dr. Rolf Widerøe og Projektets Udvikling

Den norskfødte Dr. Rolf Widerøe arbejdede i 1943 på en partikelaccelerator (X-Ray transformer) til projektet i Hamburg. Ifølge hans selvbiografi deltog det Philips-ejede datterselskab, Valvo, aktivt i udviklingen, og meget af teknologien blev fremstillet af CHF Müller & Co.

Efter krigens afslutning lykkedes det Widerøe at redde et eksemplar af enheden fra ruinerne i Dresden. Han overgav den senere til General Pattons 3. Hær i Burggrub den 14. april 1945.

Ernst Schiebolds „Röntgenkanone‟

En anden rivaliserende partikelkanon, udviklet af Ernst Schiebold, blev skabt i Grossostheim syd for Frankfurt under krigen. Denne „Röntgenkanone‟ var udstyret med en partikelaccelerator placeret under et beryllium parabolspejl.

Denne kanon kunne automatisk rettes mod de allieredes bombefly-formationer og blev fremstillet i samarbejde med virksomheden Richert Seifert & Co.

Teknologiens Eftervirkninger og Moderne Anvendelse

De tyske partikelstrålevåben markerede en milepæl i udviklingen af avancerede elektromagnetiske våben. Teknologien blev senere videreudviklet og dannede grundlaget for de moderne våbensystemer, som i dag anvendes i USA’s missilforsvar.