Mørklægning under besættelsen
Tyskerne beordrede straks mørklægning af alle hjem i hele landet samt en begrænsning af gadebelysning og køretøjers lygter.
Indførelsen af mørklægning
Den 9. april 1940, samme dag som den tyske besættelse af Danmark begyndte, beordrede tyskerne omgående, at der skulle indføres mørklægning over hele landet. Dette betød, at alle hjem skulle afskærme deres vinduer for at forhindre lys i at slippe ud, og at gadebelysning samt lygter på køretøjer blev kraftigt begrænset. Formålet med disse restriktioner var at besværliggøre fjendtlige flyveres navigation over Danmark.
Da mørklægningsgardiner hurtigt blev en mangelvare, måtte danskerne finde alternative løsninger. Mange anvendte sort papir, tæpper eller andre tætte materialer for at forhindre lys i at slippe ud. Med tiden blev der dog forsynet nye, egnede mørklægningsgardiner, som bedre kunne opfylde kravene.
Udfordringer og tilpasninger i hverdagen
Mørklægningen førte til betydelige udfordringer i hverdagen. Med minimal belysning på vejene opstod der risiko for ulykker. For at imødegå dette blev kantsten hvidmalede, og cykler fik hvide bagskærme, så de bedre kunne ses i mørket. Derudover blev vejtræer markeret med hvide bånd, og mange mennesker anvendte personlige reflekterende effekter som hvide armbind, bælter, stokke og hatte med hvide bånd for at øge synligheden.
Befrielsen
Denne restriktive mørklægning forblev i kraft helt frem til den 4. maj 1945, hvor befrielsesbudskabet blev annonceret i radioen. Nyheden om de tyske troppers overgivelse skabte spontan jubel, og mange danskere rev straks deres mørklægningsgardiner ned. I gaderne blev gardinerne symbolsk afbrændt i bål som et tegn på frihedens genkomst efter fem års besættelse.
Mørklægningen under besættelsen var en daglig påmindelse om krigens nærvær og de begrænsninger, den medførte. Samtidig viste danskerne stor opfindsomhed og sammenhold i håndteringen af de udfordringer, som besættelsen medførte. Dagens Danmark mindes stadig denne tid som en vigtig del af nationens historie.