Lydkanon fik blod til at koge

I begyndelsen af 1940’erne udviklede tyske ingeniører en lydkanon, der kunne få en persons indre organer til at bløde.

Et metangas-forbrændingskammer puls-detonerede med 44 Hz (lavfrekvent lyd), og denne lyd blev forstærket og udsendt via to retningsorienterede parabolantenner.

Denne lavfrekvente lyd, som ikke kan opfanges af det menneskelige øre, kunne sætte menneskets indre organer i svingninger.

Lyden forårsagede svimmelhed og kvalme inden for 200-400 meters afstand ved at vibrere mellemørets knogler i det indre øre. Det svækkede de fjendtlige angribende soldater. Ved afstande inden for 50-200 meter gjorde lydbølgerne alvorlig skade på specielt nyrer, milt og lever, hvilket gjorde de angribende soldater ukampdygtige.

Amerikanerne beslaglagde nogle af tyskernes lydkanoner ved krigens afslutning uden dog at vide, hvad det var for noget.

Det Tredje Rige udviklede også supersoniske våben (højfrekvent lyd), som ved hjælp af parabolantenner kunne projicere lydbølger med destruktiv kraft. Den højfrekvente lyd indeholdt så meget energi, at det kunne få blodet i de angribende soldater til at koge.

Disse våben anvendte lydbølger omkring 3 GHz, hvilket også kaldes mikrobølger (bruges i vore dage i Mikrobølgeovne og med svag styrke som trådløst netværk – det såkaldte WIFI). Disse våben blev udviklet i samarbejde med Japan.