Færøerne blev besat af britiske styrker i april 1940
Færøerne blev den 16. april 1940 besat af britiske styrker som en del af Anden Verdenskrig. Da forbindelsen til Danmark blev afskåret, ændrede øernes styreform sig, og et samarbejde mellem amtmanden og de politiske partier Sambandsflokkurin (dansk: Sambandspartiet), Socialdemokratiet og det Moderate Selvstyreparti blev etableret for at sikre stabilitet og ledelse.
Færøernes afhængighed af Storbritannien under Anden Verdenskrig
Efter besættelsen overtog Storbritannien de områder, hvor Danmark tidligere havde ydet støtte. Øerne blev dermed helt afhængige af britisk hjælp, da England overtog ansvaret for at sikre produktionen og levere nødvendige forsyninger til øerne, herunder fødevarer, brændstof og andre essentielle varer.
Under krigen blev Færøerne delvist befæstet, og de omkringliggende sund og fjorde blev mineret som en del af beskyttelsen mod eventuelle fjendtlige angreb. Et vigtigt militært tiltag var opførelsen af en flyveplads på Vågø, som blev strategisk vigtig for de britiske styrker. Trods gentagne angreb fra tyske fly, blev skaderne på Færøerne begrænsede, men de færøske skibe led store tab. Hele 25 færøske skibe blev sænket, og 132 søfolk omkom. Dette gjorde tabene for færøske skibe til en af de højeste tabsrater under Anden Verdenskrig, hvilket havde langvarige konsekvenser for øernes maritime sektor.
Valget til Lagtinget i 1943 og kampen for selvstyre
Under valget til Lagtinget i 1943 oplevede Folkeflokken en markant fremgang. Partiet kæmpede for øget selvstyre og større politisk uafhængighed fra både Storbritannien og Danmark. Dog var Folkeflokken ikke i stand til at opnå tilstrækkelig opbakning til at gennemføre deres forslag om selvstyre. Den britiske regering kunne ikke acceptere nogen ændringer i Færøernes forhold, før Danmark var frit og igen kunne varetage de diplomatiske forhold.