Det Civile Beredskab

Det var Statens Civile Luftværn stod bag Det Civile Beredskab.

Del denne side.

I slutningen af 1930’erne, vedtog Rigsdagen luftværns lovene som følge af den stigende uro i Europa. I kommunalt regi skulle det skabe beskyttelse for civilbefolkningen mod følgerne af krig. Tiltagene blev kaldt luftværn, og blev delt op i flere tjenester herunder “CB-Brand, CB-Sanitet, CB-Teknisk Tjeneste, CB-Gastjeneste, og andre tjenester. Disse grupper skulle kunne indsættes med værnepligtigt og frivilligt mandskab på et skadested efter et angreb. Den statslige myndighed for Det Civile Beredskab var Statens Civile Luftværn, som blev oprettet 1. maj 1938.

Mange byer over hele landet blev allerede før besættelsen “luftværns pligtige” og skulle opretholde materiel reserver, og gennemføre beredskabsplaner. Da Danmark blev besat den 9. april 1940, var landet ikke helt uforberedt. Under besættelsen skete der en løbende udvikling af beredskaberne som et “fabriks luftværn“, da fabrikkerne ikke kunne regne med assistance fra byens brandvæsen i tilfælde af angreb. CB–Brand fungerede som en overbygning på det lokale brandberedskab. Størrelsen varierede en del, da beredskabet omfattede både større og mindre byer efter behov. Det var ikke alle brandvagter, der var fast bemandede – mange blev kun bemandet i tilfælde af flyvervarsel. Kommunerne skulle sørge for indkøb og opmagasinering af materiel, der kunne fremføres af både frivillige og værnepligtige på udskrevne køretøjer.

Skader:

Skaderne i en by kunne være ret store, og tilkørselsveje kunne være spærrede. Derfor blev der i større byer oprettet flere hjælpebrandstationer, der bestod af det stående kommunale beredskab suppleret med CB-brandvagternes mandskab og materiel. Fordelingen skulle også mindske risikoen for at hele styrken blev sat ud ved et enkelt angreb. Økonomien rakte ikke altid til det ønskede antal stationer især i Hovedstadsområdet, hvor de mest gennemgribende foranstaltninger skulle gennemføres. Københavns Kommune havde i sin beredskabsplan af 1. marts 1940 planlagt 36 hjælpe brandvagter, der skulle udbygges til 82 men nåede aldrig højere end 22.

Ud over de lokale CB-vagter blev der mellem 1941 – 1943 oprettet ni regionale kaserner til brug for Civilbeskyttelsestjenestens Udrykningskolonner (CBU-kolonner) med standardiserede køretøjer til brug for de enkelte CB-tjenestegrene.

CBU hørte ligeledes under Statens Civile Luftværn, og skulle hjælpe det lokale luftværn. De kom bl.a. til opgave at hjembringe danske koncentrationslejrfanger umiddelbart inden befrielsen.

CB tjenester:

  • CB – St.c.L (Statens Civile Luftværn).
  • CB – Politi (Polititjeneste).
  • CB – Brand (Brandtjeneste).
  • CB – Sanitet (Sanitetstjenesten).
  • CB – Tekn. (Teknisk Tjeneste).
  • CB – Gastj. (Gasbeskyttelse Tjenesten).
  • CB – Rydning (Rydningstjenesten).
  • CB – Soc. (Socialtjenesten).
  • CBU (Civilbeskyttelsestjenestens Udrykningskolonner).