Kommunistloven 1941: Danske kommunister arresteres – En skæbnesvanger dag i Danmarks historie
Baggrund: Besættelsesmagtens pres
Siden den tyske besættelse af Danmark den 9. april 1940 havde den danske regering forsøgt at samarbejde med Nazi-Tyskland for at undgå vold. Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) var allerede forbudt i Tyskland, men fortsatte med at operere i Danmark. Da Operation Barbarossa – Nazi-Tysklands invasion af Sovjetunionen – begyndte den 22. juni 1941, krævede nazisterne en hård indsats mod danske kommunister.
Arrestationerne den 22. juni 1941
På opfordring fra nazisterne vedtog den danske regering kommunistloven, der muliggjorde massearrestationer uden retssag. Samme dag blev cirka 300 kommunister arresteret af dansk politi og sendt til Horserødlejren i Nordsjælland. Blandt de arresterede var Aksel Larsen, en fremtrædende skikkelse i Danmarks Kommunistiske Parti.
Konsekvenser af kommunistloven
Arrestationerne brød med demokratiske principper og skabte modstand i befolkningen. Mange af de internerede blev senere deporteret til tyske koncentrationslejre, hvor flere mistede livet. Kommunistloven af 1941 blev en milepæl i besættelsestiden og bidrog til voksende modstand mod samarbejdspolitikken.
Efterspil og betydning i dag
Efter Anden Verdenskrig blev kommunistloven erklæret grundlovsstridig, og de ansvarlige politikere blev stærkt kritiseret. Mange af de overlevende kommunister spillede en central rolle i den danske modstandsbevægelse og blev senere rehabiliteret.
Den 22. juni 1941 står i dag som en påmindelse om faren ved at give efter for besættelsesmagtens krav. Historikere ser begivenheden som en vigtig faktor i udviklingen af den danske modstandskamp.
Konklusion
Arrestationen af danske kommunister den 22. juni 1941 blev et vendepunkt i besættelsestiden. Den markerede Danmarks tætte bånd til Nazi-Tyskland, men også starten på en stærkere modstandskamp, der senere skulle definere Danmarks rolle i Anden Verdenskrig.
