Chełmno
Chełmno var en tysk udryddelseslejr i det centrale Polen nær Łódż i området Wartheland. Lejren blev oprettet i oktober-november 1941 og i fungerede fra 8 december, og frem til marts 1943, og igen da jøderne i Lodz-ghettoen blev udryddet i sommeren april 1944 til januar 1945. Omkring 225.000 mennesker blev henrettet. Selve hovedlejren indrettedes i en ældre herregård, hvor fangerne blev transporteret direkte til.
Et stykke fra hovedlejren i et skovområde blev der etablerede simple kremering faciliteter, hvor ligene blev brændt på store udendørs ligbål. Chełmno var den første tyske lejr, der alene havde til formål at udrydde jøder.
Ofrene, hvor størstedelen var polske jøder, blev ved ankomsten beordret til at afklæde sig og derefter sendt ned gennem kælderen. Herfra de blev ledt direkte ind i en ventende lastbil, der var indrettet som et mobilt gaskammer, hvorefter ofrene blev dræbt af kulilte fra bilens udstødning.
Man har ved en udgravning fundet resterne af skrædder- og skomagerværktøj i kælderrummene af bygningen, hvor der i dag kun findes resterne af bygningens fundament. I kælderrummene blev jødiske skræddere og skomagere holdt fanget for at fremstille uniformer og fodtøj.
Omkring selve bygningen er der desuden fundet flere affaldsgruber hvor ofrenes personlige ejendele var blev gravet ned.