Buchenwald – Jedem das seine
Buchenwald var en af de første og største af Nazitysklands koncentrationslejre etableret på tysk jord. Den stod på en skovklædt bakke omkring ca. 7 km nordvest for Weimar. Lejren blev oprettet i 1937, det suppleres koncentrationslejrene af Sachsenhausen mod nord og Dachau mod syd og i første omgang til huse politiske fanger og andre målgrupper, herunder jøder.
Som i de andre lejre, steg antallet af fange i Buchenwald hurtigt efter Krystalnatten i november 1938, da jødiske mænd i alderen 16 til 60 blev anholdt og fængslet. Mange af disse fanger blev senere løsladt, hvis de kunne finde et sted at tage hen uden for Tyskland.
Fangerne i Buchenwald ændret i antal og sammensætning.
Efter udbruddet af anden verdenskrig, fortsatte man i Buchenwald stadig med at have politiske fanger og senere også polakker. De fleste indsatte arbejdede som tvangsarbejdere på nærliggende arbejdspladser i 12-timers skift døgnet rundt. Der var omkring 18.000 fanger efter Krystalnatten, 11.000 i starten af krigen, 63.000 ved udgangen af 1944, og 86.000 fanger i februar 1945, da Buchenwald blev destinationen for nogle af de indsatte med magt evakueret fra Auschwitz. Selv om der var nogen gaskamre, Hundreder omkom hver måned som følge af sygdom, underernæring, udmattelse, prygl, og henrettelser. Camp optegnelser viser, at hele dets eksistens, var nogle 240.000 fanger fra mindst 30 lande begrænset i Buchenwald. Mindst 10.000 blev sendt til udryddelseslejre, Og nogle 43.000 mennesker døde i lejren.
Buchenwald indeholdt en officiel afdeling for medicinsk forskning, Afdelingen for tyfus og Virus Forskning af Hygiene Institut for Waffen-SS, Hvis læger og teknikere testet effekten af virale infektioner og vacciner på de indsatte fanger.
Den første lejrkommandant var Karl Otto Koch frem til 1941, hvor Pister overtog, og Koch blev forflyttet til Majdanek. Her blev han anklaget for tyveri og bedrageri, og henrettet i Auschwitz. Hans anden kone, Ilse Koch, blev kendt som “heksen i Buchenwald”. Hun slap først med en dom på få års fængsel, men blev senere på ny arresteret, og begik selvmord i et fængsel i Bayern i september 1967.
Den 6. april 1945, blev 28.500 fanger evakueret fra Buchenwald på en dødsmarch, hvor en ud af fire døde. Lige før ankomsten af amerikanske tropper den 11. april 1945, flygtede de tyske vagter og officerer, og indsatte tog over. Indsatte embedsmænd var på hånden for at hilse på befriende amerikanske tropper senere samme dag.
De norske studenter.
Den tyske besættelsesmagt i Norge lukkede universitetet i Oslo og arresterede de mandlige norske studenter i november 1943. Det er den hidtil eneste gang i historien at et lands mandlige studenter er blevet deporteret i samlet flok. De blev sendt til Buchenwald med “SS Donau”, transportskibet der tidligere havde fragtet de 750 arresterede norske jøder. Over 300 norske studenter sad så indespærret i Buchenwald på ubestemt tid, omgivet af resultaterne af den raceideologi, de skulle omvendes til. De fik bedre mad end lejrens øvrige fanger, og gik i sit eget tøj, men i foråret 1944 fik man de første dødsfald som følge af tuberkulose og anden smitte. Studenterne blev undervist i tysk kultur af folk fra universitetet i Jena, hvor rektor, racehygiejnikeren Karl Astel, havde stiftet et institut, der forskede på det farlige ved tobaksrygning. Jenas universitet havde et nært samarbejde med lejren, hvor lejrens ledelse leverede menneskeligt dissektion materiale i bytte mod hjælp i kampen mod epidemierne. Også norske mediciner studenter blev plukket ud til at deltage i dissektioner. I marts 1945 blev de fragtet i godsvogne til koncentrationslejren Neuengamme ved Hamburg, hvorfra de blev hentet hjem med “de hvide busser” senere samme forår.
