BOPA – Dansk modsandsgruppe
BOPA var en dansk sabotagegruppe, der opererede under den tyske besættelse af Danmark under anden verdenskrig. Fra 1942 til 1943 hed gruppen KOPA (Kommunistiske Partisaner). Den blev dannet af tidligere spaniensfrivillige, men senere blev andre især studenter optaget i gruppen, og den skiftede navn til BOPA. Grupperne havde i alt cirka 125-175 medlemmer, som udførte mere end 1.000 aktioner. 38 af gruppens medlemmer faldt. Blandt stifterne var blandt andre Eigil Larsen.
Gruppen stod for en af besættelsens største enkelt sabotager, da den sprængte radiofabrikken Torotor i Ordrup i luften den 2. januar 1945. Men also Altid, Ambi, Atlas, Burmeister & Wain, Dan, General Motors, Glud & Marstrand, Globus, Nordwerk, Neutrofon og Riffelsyndikatet var ramt af aktioner.
BOPA udførte også angreb på tyske militære anlæg. BOPA lavede også sekundære aktioner, såsom våben- og sprængstofrøverier, befrielse af kammerater, der var blevet arresteret, depotarbejde osv. BOPAs sabotageliste omfatter cirka 400 aktioner, næsten alle i København, og en uofficiel liste siger, at BOPA havde ansvaret for likvideringer af cirka 20 stikkere.
Efter 9. april 1940 opstod der mange grupper, der ville bekæmpe tyskerne. Den mest kendte er Churchill-klubben grundlagt af unge konservative. Den blev taget i 1942. Andre grupper havde medlemmer, der havde kæmpet i Den spanske Borgerkrig og med baggrund i det kommunistiske parti bl.a. BOPA, som begyndte den aktive modstand efter Tysklands overfald på Sovjetunionen i juni 1941. Disse grupper indledte en egentlig industrisabotage i december 1941, og i december 1942 røvede de sprængstoffer i Faxe Kalkbrud. Kampen krævede nu en stærkere organisering, og i april 1943 stiftedes BOPA som en sammenslutning af illegale grupper af både borgerlig og kommunistisk observans.
Denne konstruktion viste sig at være uhyre effektiv, og da BOPA ved hjælp af tyveri i efteråret 1943 havde skaffet sig store mængder sprængstof, blev det muligt at sabotere en del af Københavns store maskinfabrikker blandt andet Wistoft, B&W, Always, Globus, Riffelsyndikatet med flere. Derefter kom folkestrejken, og BOPA ændrede taktik og gik nu mere efter de mindre fabrikker inden for radiovirksomhed.
BOPA’s sabotage handlinger:
Det var BOPA som udførte størstedelen af sabotage aktionerne under besættelsen.
Selvom 1944 var et år med flere ovenfra beordrede sabotage stop, var det også det år, BOPA blev det som organisationen blev kendt for: de store velorganiserede sabotager, der forrettede skader i millionklassen. Globus den 6. juni 1944 var et regulært partisanangreb ved højlys dag med masser af deltagere og skader for næsten en million. Den 22. juni blev Riffelsyndikatet ødelagt for næsten 10 millioner kroner – den største skade under krigen ved sabotage. I en undersøgelse over kendte sabotager og skader når man frem til, at en tredjedel af alle sabotager foregik i København, men denne tredjedel tegner sig for 70% af alle skader. Af de registrerede sabotager foregik 843 i København med en samlet skadeserstatning på 80.532.000 kr. Heraf tegner BOPA sig for 32,6% af sabotagerne og 60,4% af skaderne.
BOPAs kampgrupper bestod i gennemsnit af 5-6 grupper med ca. 6-7 mand. Udskiftningen var stor, de fleste var cirka 3-4 måneder i det praktiske arbejde, hvorefter de undslap til Sverige eller blev arresteret. Der har antagelig været cirka 300 mand i de egentlige kampgrupper, og ca. 40 af dem døde. De fleste af dem faldt i kamp eller blev henrettet. BOPA havde et meget stort antal hjælpere, der lavede falske legitimationskort, våbentilladelser, skaffede logi og depoter.
BOPA havde også sin egen våbenfabrik for Stengun-maskinpistoler, og sin egen illegale sprængstof import fra Berlin. BOPA blev opløst i august 1945.
