Auschwitz

Auschwitz er den meste kendte og berygtede af alle Kz-lejr

Auschwitz – En af historiens mest frygtede koncentrationslejre

Auschwitz var en af Nazitysklands mest berygtede koncentrationslejre og står i dag som et af de mest tydelige beviser på de nationalsocialistiske forbrydelser mod menneskeheden. Lejren blev oprettet i 1940 i den sydvestlige del af det tyskbesatte Polen, nær byen Oświęcim, omkring 60 km vest for Krakow. Auschwitz fungerede som både arbejdslejr og udryddelseslejr og var centrum for Holocaust, hvor millioner af mennesker mistede livet.

Oprettelsen af Auschwitz

Det tyske SS-korps besluttede i 1940 at etablere en koncentrationslejr i området. Auschwitz blev hurtigt udvidet til tre hovedlejre:

Auschwitz I (hovedlejren)
Auschwitz II – Birkenau (udryddelseslejren)
Auschwitz III – Monowitz (arbejdslejren)

Desuden blev der oprettet omkring 40 mindre underlejre, hvor fanger blev tvunget til slavearbejde for tyske industrivirksomheder.

Auschwitz I – Hovedlejren

Den oprindelige hovedlejr blev etableret i en tidligere polsk militærforlægning. Kasernens bygninger, som tidligere havde huset polske soldater, blev omdannet til fængselsfaciliteter for primært politiske fanger.

Den 14. juni 1940 ankom de første fanger til Auschwitz I – en gruppe af polske politiske fanger. Lejren udviklede sig hurtigt til et center for terror, tortur og medicinske eksperimenter. Fangerne blev udsat for brutale levevilkår, systematiske afstraffelser og uendelige tvangsarbejder. Blandt de mest frygtede områder var „Blok 11‟, hvor SS-officerer udførte grusomme straffe og eksperimenter, herunder de tidligste forsøg med giftgas.

Auschwitz I husede også Rudolf Höss‚ kommandantur, hvor ordrer om massehenrettelser blev givet. Mange prominente SS-læger, såsom Carl Clauberg og Horst Schumann, udførte eksperimenter med sterilisation og medicinske procedurer på fangerne.

Auschwitz II – Birkenau: Holocausts epicenter

I 1942 blev Auschwitz II – Birkenau oprettet omkring 2 km fra hovedlejren. Dette område blev hurtigt omdannet til Nazitysklands største og mest effektive udryddelsesmaskineri med gaskamre og krematorier. Efter eksperimenter med massegasning i Auschwitz I, blev Birkenau systematisk indrettet til systematisk udryddelse af jøder og andre fanger.

Deportationer og masseudryddelser

Fra foråret 1944 blev jernbanesporene, der førte fanger fra hele Europa, udvidet direkte ind i Birkenau-lejren. Dette gjorde transporterne endnu mere effektive og muliggjorde den hurtige sortering af ofre til gaskamrene. Man anslår, at cirka 1 million jøder blev myrdet i Birkenau.

Fangerne blev ofte delt op ved ankomsten. Mange blev sendt direkte i døden, mens en mindre del blev anset for arbejdsdygtige og tvunget til at udføre slavearbejde i forfærdelige forhold. De sanitære forhold var elendige, sygdomme florerede, og underernæring var udbredt.

Birkenau fungerede ikke kun som en udryddelseslejr, men også som en arbejdslejr med op mod 120.000 indsatte ad gangen. Her udførte den berygtede SS-læge Josef Mengele medicinske eksperimenter, især på tvillinger. Hans eksperimenter omfattede genetiske tests, forsøg med sygdomme og operationer uden bedøvelse.

Gaskamrene i Birkenau blev drevet af Zyklon B-gas, og krematorierne var i stand til at forbrænde tusindvis af lig om dagen. Da nazisterne indså, at krigen var tabt, forsøgte de at slette sporene ved at ødelægge gaskamrene i slutningen af 1944.

Auschwitz III – Monowitz: Slavearbejdets centrum

Monowitz var en arbejdslejr, der husede en række fabrikker, hvor fanger blev tvunget til at producere krigsmateriel. Der var i alt 40 underlejre under Monowitz, og fangerne blev sendt til nærliggende fabrikker for at arbejde under ekstreme forhold.

Monowitz var særligt kendt for sin tilknytning til IG Farben, en stor tysk kemisk og farmaceutisk koncern, der udnyttede fangernes arbejdskraft til produktion af syntetisk gummi og brændstof. Arbejdsforholdene var ekstremt hårde, og gennemsnitslevetiden for en fange i Monowitz var blot nogle få måneder.

Fangerne blev tvunget til at arbejde op til 12-14 timer om dagen, ofte i iskolde temperaturer og uden tilstrækkelig mad. Den mindste fejl eller svækkelse kunne resultere i brutale afstraffelser eller henrettelser.

Den berømte overlevende Primo Levi, en italiensk jødisk forfatter, beskrev i sine erindringer rædslerne ved livet i Monowitz, hvor SS-officerer og kapoer (fanger, der fungerede som opsynsmænd) ofte mishandlede deres medfanger.

Befrielsen af Auschwitz

Den 27. januar 1945 befriede den sovjetiske Røde Hær Auschwitz. På det tidspunkt var kun 7.650 fanger stadig i live, da mange var blevet tvunget ud på dødsmarcher kort før befrielsen.

Efter krigen anslog den tidligere lejrkommandant Rudolf Höss, at omkring 3 millioner mennesker var blevet dræbt i Auschwitz mellem 1941-1944. Dette tal er senere blevet nedjusteret, og Auschwitz-museet anslår i dag, at det reelle antal ofre var omkring 1,1 million mennesker:

1 million jøder
70-75.000 ikke-jødiske polakker
21.000 sigøjnere
15.000 sovjetiske krigsfanger
10-15.000 personer fra andre lande

Auschwitz i dag: Et vigtigt mindesmærke

I dag fungerer Auschwitz som et museum og et mindesmærke for Holocausts ofre. Det er et af verdens vigtigste historiske steder, hvor besøgende kan lære om nazisternes forbrydelser og reflektere over, hvordan lignende tragedier kan forhindres i fremtiden.

Konklusion

Auschwitz er et af de mest dystre kapitler i verdenshistorien. Med sin frygtelige historie om systematisk folkemord minder Auschwitz os om vigtigheden af at bevare historien og sikre, at sådanne forbrydelser aldrig gentages. Stedet står i dag som et stærkt symbol på menneskelig lidelse, men også som en advarsel til fremtidige generationer.