Anti-tank hunde var det en succes eller fiasko
Under Anden Verdenskrig udviklede den sovjetiske hær en utraditionel taktik ved at anvende hunde som levende miner til at bekæmpe fjendtlige kampvogne. Disse såkaldte anti-tank hunde blev trænet til at løbe under tyske kampvogne med sprængladninger fastgjort til deres kroppe, hvilket resulterede i både hundens og kampvognens ødelæggelse.
Træning og implementering
Træningen af disse hunde begyndte i 1930’erne. Hunde blev sultet i flere dage og derefter belønnet med mad placeret under stationære kampvogne, hvilket lærte dem at søge føde under køretøjer. Når de var tilstrækkeligt trænet, blev de udstyret med sprængladninger på 10-12 kg monteret i lærredsposer på deres rygge. En træpind fungerede som detonator; når hunden krøb under en kampvogn, blev pinden trykket ned, hvilket udløste eksplosionen.
Operationel anvendelse og udfordringer
Anti-tank hundene blev først anvendt i 1941 under den tyske invasion af Sovjetunionen. Ifølge sovjetiske kilder lykkedes det hundene at ødelægge omkring 300 tyske kampvogne, selvom dette tal er omdiskuteret. Tyske soldater blev instrueret i at skyde enhver hund i kampområder for at imødegå truslen. Der opstod også problemer, da hundene ofte blev desorienterede af kampens kaos og vendte tilbage til de sovjetiske linjer, hvilket førte til utilsigtede eksplosioner og tab blandt egne tropper. Desuden var hundene trænet med sovjetiske diesel-drevne kampvogne, hvilket betød, at de ofte søgte mod disse velkendte køretøjer frem for de tyske benzin-drevne kampvogne.
Efterspil og videre anvendelse
På grund af de nævnte udfordringer blev brugen af anti-tank hunde reduceret efter 1942. Træningen fortsatte dog i mindre skala indtil 1996. Der er også rapporter om, at Viet Minh anvendte lignende taktikker under Indokinakrigen i slutningen af 1940’erne.
Etiske overvejelser
Brugen af hunde som levende våben rejser betydelige etiske spørgsmål. Disse dyr blev udsat for ekstrem træning og sult og blev ofret i krigens navn. Historien om anti-tank hundene tjener som en påmindelse om de desperate og ofte umenneskelige metoder, der blev anvendt under krigen.
