De Tyske koncentrationslejre

De Tyske koncentrationslejre var fordelt over Tyskland, og de tyskbesatte lande

Op gennem 1930’erne blev de første tyske koncentrationslejre taget i brug, primært til at internere politiske modstandere af naziregimet, såsom kommunister, socialdemokrater og andre kritikere af Hitler-styret. Med tiden blev lejrsystemet udvidet til også at omfatte jøder, romaer, homoseksuelle, handicappede og andre grupper, som nazisterne betragtede som uønskede.

Antallet af lejre voksede markant frem til krigens afslutning i 1945, og de udviklede sig fra at være primært fængsels- og arbejdslejre til også at omfatte deciderede udryddelseslejre, hvor millioner af mennesker blev myrdet i gaskamre eller døde af sult, sygdom og tvangsarbejde. Lejrene var spredt over hele Nazityskland og de besatte områder, herunder Polen, Frankrig, Holland, Østrig og de baltiske lande.

I alt blev der oprettet over 40.000 koncentrations- og arbejdslejre, hvor millioner af mennesker led under umenneskelige forhold. Blandt de mest berygtede lejre var Auschwitz, Treblinka, Bergen-Belsen og Dachau, der i dag står som vidnesbyrd om Holocaust og nazisternes forbrydelser mod menneskeheden.