9. April Danmark Besat
Den 9 April 1940 blev Danmark Besat har sat betydelige spor i både den danske historiske, bevidsthed og politiske udvikling.
Danmarks besættelse den 9. april 1940 – En dag der ændrede historien
Den 9. april 1940 kl. 04.15 blev Danmark besat det informerede den tyske gesandt Cecil von Renthe-Fink den danske udenrigsminister P. Munch om, at Tyskland havde overskredet grænsen ved Kruså. Dermed indledtes den tyske invasion af Danmark, som var en del af Operation Weserübung – Tysklands samlede angreb på både Danmark og Norge.
Besættelsen kom uden formel krigserklæring og ramte landet som et chok.
Hvorfor besatte Tyskland Danmark?
Det nazistiske Tysklands hovedmål med besættelsen af Danmark var strategisk. Aalborg Lufthavn var særlig vigtig, fordi den muliggjorde luftbro til kampene i Norge. Lufthavnen gjorde det muligt for tyske bombefly og transportfly at nå Norge uden at skulle mellemlande i Tyskland.
Derudover ønskede Hitler at sikre forsyningslinjer og forhindre britisk tilstedeværelse i Skandinavien. Danmark havde en strategisk placering som adgangsvej til Norge og som en vigtig fødevareleverandør, og måtte derfor underlægges tysk kontrol for at sikre forsyningslinjer og hindre britisk indflydelse.
De første faldskærmstropper i Aalborg
Kl. 05.30 den samme morgen landede tyske faldskærmstropper i Aalborg. Det var blandt de første gange i verdenshistorien, at en militær faldskærmsstyrke blev indsat på fremmed territorium som led i en større operation. Samtidig rykkede tyske soldater hurtigt frem mod større danske byer som Kolding, Odense og København.
Den hurtige fremrykning efterlod det danske forsvar uden reelle muligheder for modstand.
Dansk modstand og militære tab
Tysklands styrker talte omkring 43.000 soldater. Danmark havde kun begrænsede midler til at imødegå angrebet. Den mest markante modstand fandt sted i Sønderjylland, hvor danske soldater forsøgte at bremse fremrykningen. Især i Haderslev og ved Lundtoftbjerg blev der kæmpet.
Der udbrød også en kortvarig ildveksling ved Amalienborg Slot i København, hvor Livgarden affyrede varselsskud mod tyske enheder, der nærmede sig kongefamilien. Kamphandlingen var kort og uden dødelige tab, men symbolsk betydningsfuld.
I alt mistede 16 danske soldater livet, og 23 blev såret. Tyskerne led kun få tab, hvilket understregede den militære ubalance.
Kapitulationen og det politiske spil
Samtidig med invasionen fik P. Munch overleveret et ultimatum fra Tyskland: Danmark skulle overgive sig uden kamp. Til gengæld lovede Tyskland at respektere Danmarks politiske suverænitet og territoriale grænser, selv om landet gradvist blev underlagt voksende tysk kontrol og indflydelse.
Et hastemøde fandt sted kl. 05.30 på Amalienborg, hvor konge og regering besluttede at undgå yderligere blodudgydelser. Allerede kl. 06.00 blev der truffet beslutning om kapitulation. Ordren nåede dog først tropperne i Sønderjylland senere på morgenen, hvilket førte til yderligere, men spredte kamphandlinger.
Den “fredelige” besættelse
Besættelsen af Danmark blev hurtigt kaldt en “fredsbesættelse”. Det skyldtes, at Danmark fik lov til at bevare sin regering, sit politi og sin konge. Landets økonomi og administration forblev i dansk kontrol – dog under opsyn af tyske myndigheder.
I begyndelsen forsøgte regeringen at samarbejde for at undgå konflikt og voldsomme repressalier. Tyskerne havde interesse i en rolig besættelse, da Danmark skulle fungere som fødevareleverandør til det tyske rige.
Regeringens reaktion og samarbejdspolitikken
Kort efter kapitulationen udsendte både statsminister Thorvald Stauning og Kong Christian X officielle erklæringer for at berolige befolkningen. Om aftenen kl. 21.00 holdt Stauning en tale i Rigsdagen, hvor han forklarede regeringens beslutning.
For at sikre politisk stabilitet blev regeringen udvidet med medlemmer fra oppositionspartierne Venstre og Konservative. Dermed opstod en bredere politisk samling bag den linje, der senere blev kendt som samarbejdspolitikken.
Dansk modstand vokser
I de første år var modstanden begrænset. Mange danskere forsøgte at leve videre så normalt som muligt. Men med tiden voksede utilfredsheden. Den tyske censur, jødeforfølgelse og øgede kontrol førte til, at flere danskere sluttede sig til modstandsbevægelsen.
Fra 1942 begyndte modstandsfolk at udføre sabotageaktioner og udgive illegale blade. I 1943 brød samarbejdspolitikken endeligt sammen, og den danske regering trak sig. Tyskland indførte derefter undtagelsestilstand og styrkede kontrollen.
En dag med historiske konsekvenser
Danmarks Besættelse den 9. april 1940 var ikke kun en militær operation. Det var starten på fem års tysk kontrol, samarbejde og til sidst oprør. Danmark kom relativt skånsomt gennem krigens første år – men friheden havde en pris.
Modstandsbevægelsen og befolkningens sammenhold blev med tiden en afgørende faktor i Danmarks nationale selvforståelse.
