Danmarks befrielse skabte stor glæde blandt befolkningen
Den 4. maj kom budskabet at Tyskland har overgivet sig, og 5. maj kom den officielle dag for Danmarks befrielse.
Lørdag den 5. maj 1945 klokken 08:00 om morgenen blev Danmark befriet af britiske styrker anført af den berømte engelske general Bernard Law Montgomery også kaldt “Monty”. En undtagelse var dog Bornholm, der blev befriet af sovjetiske styrker.
Selv om Danmark undgik mange af de problemer, som de andre tyskbesatte lande led under, var befolkningen udsat for en række vanskeligheder, og gener som følge af besættelsen og krigen. Overordnet var Danmark imidlertid det land i Europa, der blev mindst ramt af krigen. Mange danskere blev dog dræbt, og fængslet som følge af deres indsats i modstandsbevægelsen, og andre døde som følge af tysk terror. Landet blev også udsat for enkelte tilfælde af luftbombardementer, men skaderne var slet ikke sammenlignelige med, hvad der var tilfældet i f.eks. Norge eller Holland. Det eneste område i Danmark, der blev udsat for mere omfattende bombardementer, var Bornholm, hvilket var en følge af, at den tyske kommandant der nægtede at overgive sig til de sovjetiske styrker.
Glædesudbrud blandt befolkningen
Budskabet om Danmarks befrielse den 4 maj førte til et stort glædesudbrud blandt befolkningen, og den 5 maj holdte mange butikker lukket ja, På grund af Glæde
Status ved Danmarks befrielse over døde og sårede.
Det antages at over 850 medlemmer af modstandsbevægelsen blev dræbt under besættelsen. Omkring 900 civile mistede også livet ved bombeangreb, optøjer eller tyske gengældelses drab. 39 danske soldater blev dræbt eller såret under den tyske invasion, og yderligere 4 blev dræbt den 29. august 1943. De største danske tab var blandt de sømænd, der igennem krigen sejlede for De Allierede. 1850 danske sømænd mistede livet, de fleste som følge af angreb fra tyske ubåde (i England findes en mindetavle for dem i domkirken i Newcastle upon Tyne). Over 100 danskere blev derudover dræbt som soldater i allieret tjeneste.
En kilde angiver antallet af danskere i kz-lejre under besættelsen til omkring 6.000, hvoraf ca. 600 døde. I forhold til kz-fanger i andre lande var det en relativt lav dødelighed.
Efter besættelsen
Efter besættelsens blev omkring 40.000 personer, der var mistænkt for at have samarbejdet med tyskerne, arresteret. Ud af disse 40.000 personer blev omkring 13.500 idømt én eller anden form for straf. Der blev afsagt 78 dødsdomme, men kun 46 blev eksekveret. Langt de fleste fik kortere fængselsdomme på under 4 år. Mange har senere kritiseret det efterfølgende retsopgør for i for høj grad, at have fokuseret på “almindelige” mennesker, og ladet politikere og større virksomheder gå ustraffede. Et andet vanskeligt emne i forbindelse med retsopgøret var, hvordan man skulle forholde sig med dem, der blot havde fulgt regeringens anvisninger og opfordringer, og derfor havde samarbejdet økonomisk med tyskerne eller var gået i tysk krigstjeneste.
Man gjorde sig en del anstrengelser for, at opspore og straffe de personer og virksomheder, der havde samarbejdet økonomisk med den tyske besættelsesmagt. Konsekvenserne og omfanget af de efterfølgende retssager var dog ret beskedne set i forhold til, hvad der var tilfældet i mange af de andre lande, der havde været under tysk besættelse.
Den politiske magt.
Nogle medlemmer af den danske modstandsbevægelse forsøgte efter krigen at skabe politisk fornyelse for, at bryde samarbejdspartnernes greb om magten. Disse forsøg mislykkedes dog. Den eneste tydelige effekt af besættelsen kom til udtryk ved valget i 1945, hvor kommunisterne, der havde vundet megen sympati under besættelsen, opnåede 18 mandater.
